Tilbage til forsiden
Glemt kodeord? Brugernavn: Password:

Om Konsulentguiden

Konsulentguiden er Danmarks mest omfattende rådgiverdatabase, som giver konsulentkøberen et professionelt og struktureret værktøj til udvælgelse og køb af konsulentydelser.

Konsulentguiden.com er ejet af Konsulentguiden I/S og etableret i 2007. Vores forretningside er baseret på, at give konsulentkøbere et redskab til udvælgelse og køb af konsulentbistand og vi fungerer således som et bindeled mellem konsulentkøbere og konsulenter. Konsulentguiden kan derfor hjælpe jer til at finde den rette rådgiver til jeres behov.

Hvorfor benytte Konsulentguiden?
Konsulentbranchen bliver af de fleste konsulentkøbere opfattet som en jungle. Dertil kommer, at mellem 60-80% af konsulentkøberne udelukkende benytter deres professionelle og/eller sociale netværk, når de skal finde konsulenter til at dække deres behov for konsulentbistand. Denne metode øger risikoen hos konsulentkøberen for, at det ikke altid er den rette rådgiver til opgaven, på trods af den tillid en anbefaling fra ens netværk giver. Konsulentguiden ønsker derfor at give konsulentkøbere et bedre og mere struktureret redskab til udvælgelse og køb af konsulenter.

Det er derfor ligeledes Konsulentguidens opgave at skabe øget gennemsigtighed i branchen, således at konsulentkøberen får et større overblik og bedre alternativer.

Det er samtidig Konsulentguidens opgave, at medvirke til at positionere konsulentvirksomhederne i Danmark og på den måde skabe øget opmærksomhed omkring branchen.

Søgning i Konsulentguidens database
Ved at søge i Konsulentguidens rådgiverdatabase har konsulentkøberen et stærkt og fleksibelt værktøj til at finde den rette rådgiver til opgavens behov.

Databasen har to hovedbestanddele: Kategorier og ydelser. Kategorierne dækker over de fagområder, som rådgiverne specialiserer sig i, eksempelvis: Strategi, markedsføring og IT. Ydelserne dækker over den produktform som rådgiverne leverer, eksempelvis: Rådgivning, coaching og analyse. Herudover indeholder søgefunktionen en lang række yderligere søgekriterier, som kan præcisere din søgning.

Med Konsulentguidens tre søgemuligheder har konsulentkøbere og andre interesserede, markedets stærkeste og mest fleksible værktøj til udvælgelse og søgen blandt konsulentvirksomhederne i Konsulentguidens database.

Projektbørsen
Konsulentguidens projektbørs er et værktøj til konsulentkøbere, der ønsker at lægge deres projekt i udbud. Her kan konsulentvirksomhederne byde på de forskellige projekter, som konsulentkøbere lægger i udbud.

Guide til udvælgelse og køb af konsulentbistand
Publikationen giver konsulentkøbere et godt udgangspunkt for udvælgelse og køb af konsulentbistand ved at give en række gode råd om netop disse processer. Publikationen er gratis og kan downloades her.

Logoet
Konsulentguidens logo består af en stiliseret udgave af et kompas, der symboliserer retning, vejvisning og hjælp i en kompleks og uoverskuelig verden.

Logoets farver er sort og blå. Den sorte farve symboliserer elegance, troværdighed og seriøsitet. Den blå farve symboliserer tillid, sandhed, indsigt og visdom.